NPI Project Manager

Vi søger en NPI (New Product Introduction) Project Manager


Brænder du for metalbearbejdning baseret på stolte håndværkstraditioner og nyeste teknologi?

Trives du i en travl hverdag og formår du at skabe ejerskab gennem effektiv og motiverende projektledelse, er du teknisk stærk, god til optimering af procestider og produktions flow– så er du den helt rette til dette job.

Om IPL Production A/S
IPL Production A/S er en af Europas førende producenter af CNC-bearbejdninger og leverandør af komponenter til den globale industri – især indenfor automotive, maskinindustrien, landbrugsmaskiner og fødevareproducerende virksomheder. Vi er specialister i at fremstille komplicerede emner til vores kunder. I et tæt samarbejde med kunden fremstiller vi en samlet løsning, hvor vi producerer alle delelementer, overfladebehandler, monterer og leverer de aftalte produkter.

IPL Production er en del af IPL Group som også ejer støberiet Ferrodan og Danatank.

IPL Group er en sund og miljøbevidst arbejdsplads som forpligter sig til at være med til at beskytte miljøet, ved altid at tænke miljøet med i vores beslutninger.

Hos IPL Group er det vigtigt at det er sjovt at gå på arbejde og vores medarbejdere har en god balance mellem arbejde og fritid.

Stilllingen
IPL har rygende travlt og har i den forbindelse oprettet en ny og spændende stilling som NPI Project Manager.

Som NPI Project Manager hos IPL Production bliver du en nøgle medarbejder med reference direkte til den administrerende direktør.
Du vil få ansvaret for at nye projekter kan produceres i den rigtige kvalitet og optimale produktionsmetode, gennem projektledelse fra modtagelse af ordren til serieproduktion.

Du vil få mulighed for direkte indflydelse på dit job og fabrikkens udvikling.

  • Dine primære arbejdsopgaver og ansvar vil være:
  • Ansvarlig for koordinering mellem salg, indkøb, kvalitet, logistik og produktionen
  • Vurdering af indkomne forespørgsler med hensyn til produktions muligheder
  • Sikre at dokumentationen er på plads iht. gældende krav og kundens behov
  • Vurderinger af behov for nye investeringer
  • Ansvarlig for udvikling og fremstilling af mekanisk udstyr og fiksturer i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • Være med til at øge effektiviteten, pålideligheden og udbyttet
  • Løbende optimeringer af produktionsprocesserne og sikre implementering af best practice


Vores forventninger til dig:

  • Du har en solid og relevant teknisk uddannelse gerne erfaring fra lignende stilling
  • Erfaring fra en produktionsvirksomhed inden for bearbejdning
  • Erfaring med automatiserede produktionsprocesser
  • Kendskab til PPAP og FMEA-metoder
  • Erfaring med projektledelse på tværs af virksomheden vil være en fordel
  • God forretningsmæssig forståelse og stort overblik.
  • Bruger af ERP systemer, kendskab til Monitor vil være en fordel
  • Du kan kommunikere på engelsk, både mundtligt og skriftligt

Som person, har du en struktureret og detaljeorienteret tilgang til arbejdet. Du motiveres af komplekse tekniske udfordringer. Du er troværdig, positiv, glad og har en naturlig gennemslagskraft og respekt omkring dig.

Du er en teamplayer og din projektledelsesstil er involverende, og du opnår et stort engagement i den øvrige organisation. Du er resultatorienteret og leder konstant efter optimeringsmuligheder samt den bedste løsning for kunder og virksomheden.

Derudover er du kendetegnet ved din fleksibilitet, gode samarbejdsevner og kommunikerer i et klart og ligefremt sprog.


Vi tilbyder
Et spændende job i en virksomhed med masser af nye produkter der skal køres ind, mulighed for både faglig og personlig udvikling, høj frihedsgrad i arbejdet samt fleksible arbejdstider.

Kulturen er kendetegnet af dedikerede kollegaer, et uhøjtideligt arbejdsmiljø med plads til at have det sjovt.


Ansøgning og tiltrædelse
Holst Larsen, er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende ansøgning og CV via dette link: SØG STILLINGEN

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette, vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag.


Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Marianne Holst Larsen på 40837593 eller Mail: Marianne@holstlarsen.dk