Produktionsplanlægger

 IPL GROUP i Lem St. - søges en produktionsplanlægger.

Du vil blive en del af en ordreproducerende virksomhed, som på baggrund af en succesfuld turn-around oplever solid vækst i et internationalt marked – bl.a. indenfor automotive-, marine- og maskinindustrien samt komponenter til fødevareproduktion.

 

VIRKSOMHEDEN

IPL er med udgangspunkt i eget støberi og egen maskinfabrik en af Europas største producenter af CNC-bearbejdede emner og leverandør af komplicerede emner. Virksomheden fremstiller en samlet løsning, hvor de producerer alle delelementer, overfladebehandler, monterer og leverer de aftalte produkter.

Virksomheden har efter et ejerskifte i 2019 gennemført en omfattende turn-around, og den nye ledelse har på kort tid lykkedes med at skabe positiv vækst.

Virksomheden er bl.a. certificeret iht. IATF 16949 – Automotive Management, samt ISO 9001.

I forbindelse med den øgede aktivitet, er der behov for øget fokus på logistik og planlægning og aktiviteter relateret til dette, derfor søges nu en stærk produktionsplanlægger med godt overblik.

Yderligere information findes på www.ipl.dk

 

STILLINGEN

Stillingen som produktionsplanlægger refererer til koncernens logistikchef.

Som produktionsplanlægger bliver det dit ansvar at sikre en effektiv planlægning af virksomhedens produktionsflow - herunder løbende status og opfølgning på indkøb, lagerbeholdninger, produktionskapacitet, og underleverandører. Internt bliver du en del af et team bestående af produktionsledere og logistikmedarbejdere.

Du får en særdeles varieret hverdag med en stor kontaktflade internt såvel som eksternt, herunder med IPL’s customer-service- og udviklingsafdeling i Ukraine.

Dine primære ansvarsområder og opgaver være:

  • Udarbejde og løbende følge op på produktionsplaner - dvs. planlægge produktioner under hensyn til mandskabsressourcer, maskinkapaciteter og disponible materialer.
  • Logistik- og lagerkoordinering i tæt samarbejde med indkøb og produktion af hele flowet fra ordreindgang til levering.
  • Lagerstyring og -overvågning - heri sikre korrekte lagerbeholdninger er opdaterede.
  • Oprette og opdatere stamdata, ruter og styklister i ERP-systemet (MONITOR G5), som netop er implementeret.
  • Sikre de rigtige leverancer og betingelser overfor kunderne er afstemt ift. driften.
  • Arbejde med løbende forbedringer at forretningsgange/processer, samt eksisterende planlægningsværktøjer.
  • Løbende kommunikerer leveringstider, leveringsevne og nøgletal til ledelsen og kollegerne.
  • Diverse ad hoc-opgaver/projekter

 

KANDIDATEN

Du har sandsynligvis en uddannelse som produktions teknolog eller lignende, og du har nogle års erfaring med automatiserede produktionsprocesser.

Men først og fremmest er du kendetegnet ved at have en systematisk og struktureret tilgang til dine opgaver, som du koordinerer med stort overblik.

Dine professionelle kompetencer omfatter formentlig:

  • Erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed.
  • Erfaring med automatiserede produktionsprocesser.
  • Erfaring med brug af ERP og planlægningssystemer.
  • En systematisk tilgang til en service- og kundeorienteret virksomhed, også i pressede situationer.
  • Beherske engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Som person er du karakteriseret ved at have et godt humør, men også at være kvalitetsbevidst og detaljeorienteret.

Du trives med at have selvstændigt ansvar for din funktion, og du har ikke problemer med at stille de nødvendige krav til dine kolleger og samarbejdspartnere.

Derudover er du kendetegnet ved at

  • Være struktureret og have et godt overblik.
  • Kunne kommunikere direkte og tydeligt med kolleger og samarbejdspartnere, både internt og eksternt.
  • Være kvalitetsbevidst og have fokus på detaljerne.
  • Have godt humør og trives med at være en del af et team i vækst og udvikling.

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Virksomheden tilbyder dig at blive en del et stærkt team, med en uformel tilgang til at yde professionel service.

Du får store muligheder for at præge din egen stilling, og der vil være en stor grad af frihed og ansvar.

Du tilbydes en lønpakke, som består af

  • Fast gage
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Fri telefon og mobilt internet

 

TILTRÆDELSE

Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt, men der ventes gerne på den rette.

 

ANSØGNING

Rekrutteringsprocessen varetages af
Sten Appelon Petersen - Partner, Confidence Search
Mobil: +45 2270 8320
Mail: sap@csas.dk
og en motiveret ansøgning kan sendes på følgende link:
https://confidencesearch.dk/ledige-stillinger/?hr=show-job/78053&locale=da_DK